Blagh!

Så sad man der igen, og tuede over noget...
Hvis jeg nu vidste hvad det var, ville jeg gøre noget ved det, men det ligger åbenbart så langt inde i mit hoved at jeg ikke ved hvad det er..

Meeeen.. Så kom jeg hjem og drak te, og snakkede med min mor, og vupti, glæden fyldte mig igen.. Hmmm?

Jeg tænker for meget!